På et rådsmøde den 3. februar traf Akkrediteringsrådet afgørelse om positiv institutionsakkreditering af Københavns Professionshøjskole. Professionshøjskolen har dermed været igennem anden runde af institutionsakkreditering.
Læs afgørelsen og akkrediteringsrapporten om Københavns Professionshøjskole her (pdf)
Rådet traf sin afgørelse på baggrund af en akkrediteringsrapport med en indstilling fra det akkrediteringspanel, der havde undersøgt kvalitetssikringsarbejdet på Københavns Professionshøjskole. På rådsmødet gennemgik rapporten en grundig og solid behandling i to faser. Først præsenterede panelformanden rapporten, og der var en dialog mellem rådet og panelformanden om indholdet i rapporten. Derefter forlod panelformanden mødet, og rådet drøftede akkrediteringsrapporten og panelets indstilling og traf afgørelsen.
Rektor for Maskinmesterskolen København præsenterede den maritime sektor
Akkrediteringsrådet benyttede også rådsmødet til at zoome ind på den maritime sektor. Det skete med udgangspunkt i et oplæg af Ulrik Bak Nielsen, rektor for Maskinmesterskolen København. Ulrik Bak Nielsen gav et overblik over, hvor i landet de maritime uddannelser udbydes, og de forskellige typer af maritime uddannelser. Ulrik Bak Nielsen kom også ind på sektorens styrker, som blandt andet er dimittendernes høje beskæftigelse og den nære kontakt til erhvervshvervslivet. Oplægget bød desuden på en nærmere præsentation af maskinmesteruddannelsen, der har sektorens største optag. Som udfordringer for den maritime sektor nævnte Ulrik Bak Nielsen blandt andet vigende ungdomsårgange, og at for få vælger en maritim uddannelse. Akkrediteringsrådet takker for et inspirerende oplæg og en god dialog om den maritime sektor.
Akkrediteringsrådet har sidste år haft lignende dialoger med repræsentanter for professionshøjskole-, erhvervsakademi- og universitetssektorerne.
Akkrediteringsinstitutionen orienterede om arbejdet med at tage højde for institutioners forskelligheder i institutionsakkreditering
På rådsmødet var der også lejlighed til at sætte fokus på ambitionen om, at institutionsakkreditering i anden runde i højere grad end i første runde skal tilpasses den enkelte uddannelsesinstitution alt efter type, størrelse og andre relevante karakteristika. Direktør Anette Dørge fra Akkrediteringsinstitutionen pegede på, at Akkrediteringsinstitutionen søger at skalere akkrediteringsprocessen efter institutionernes størrelse. Hun nævnte også, at den enkelte institutions særkende og egenart understøttes via sammensætningen af det akkrediteringspanel, der skal undersøge kvalitetssikringsarbejdet. Her er der fokus på, at de profiler, der indgår, er tilpasset den pågældende institution.
Årsberetning for 2022
Akkrediteringsrådet samler i sin årsberetning op på 2022. Beretningen viser årets afgørelser i akkrediteringssager og de institutionsakkrediteringer, som rådet forventeligt skal afgøre i 2023. Årsberetningen indeholder også blandt andet et overblik over de tværgående drøftelser og dialoger, som rådet har haft på sine møder i 2022.
Læs Akkrediteringsrådets Årsberetning 2022 her (pdf)
Næste møde i Akkrediteringsrådet
Akkrediteringsrådet mødes igen tirsdag den 21. februar 2023. Her skal rådet blandt andet træffe afgørelse om institutionsakkrediteringerne af Fredericia Maskinmesterskole og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Fakta om institutionsakkreditering
- En institutionsakkreditering er en vurdering af, om en videregående uddannelsesinstitution har et system, der kan sikre dens uddannelsers kvalitet og relevans.
- Det er Akkrediteringsrådet, der træffer afgørelse om, hvorvidt kvalitetssikringen er tilstrækkeligt velbeskrevet og velfungerende i praksis til, at institutionen i de kommende seks år selv kan foretage en løbende og systematisk sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans.
- En institutionsakkreditering er ikke en vurdering af kvalitet og relevans af institutionens uddannelser. Det er selve uddannelsesinstitutionens kvalitetssikring, der er i fokus.
- Ved institutionsakkreditering kan Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om enten positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering.
| Afgørelse | Vurdering | Konsekvenser |
|---|---|---|
| Positiv institutionsakkreditering | Helhedsvurderingen er, at kvalitetssikringssystemet er velbeskrevet, velargumenteret og velfungerende i praksis – evt. med undtagelse af få klart afgrænsede problemstillinger. | Mulighed for at oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud, når disse er prækvalificeret og godkendt, samt foretage justering af eksisterende uddannelser. |
| Betinget positiv institutionsakkreditering | Helhedsvurderingen er, at kvalitetssikringssystemet i hovedpartener velbeskrevet og velargumenteret og fungerer rimeligt i praksis. Der kan dog samtidig være områder, der er mindre velfungerende, og som kræver opfølgning. |
Alle nye uddannelser og uddannelsesudbud skal uddannelsesakkrediteres før oprettelsen.
Der skal gennemføres en opfølgende proces med institutionsakkreditering inden for maksimalt tre år.
|
| Afslag på institutionsakkreditering | Helhedsvurderingen er, at der er flere væsentlige mangler i kvalitetssikringssystemets opbygning eller funktion i praksis. |
Uddannelsesinstitutionen kan ikke oprette nye uddannelser eller uddannelsesudbud.
Eksisterende uddannelser skal uddannelsesakkrediteres efter en turnusplan. Akkrediteringsrådet afgør efter dialog med uddannelsesinstitutionen, hvornår |
