Akkrediteringsrådet

Generel kontakt

Du kan kontakte Akkrediteringsrådet på flere måder afhængigt af, om du henvender dig som privatperson eller på vegne af en virksomhed eller organisation. Al digital og fysisk post behandles og opbevares i et sikkert system i overensstemmelse med gældende lov. Vær dog særlig opmærksom på altid at sende fortrolige og/eller følsomme personoplysninger via en sikker (krypteret forbindelse) eller fysisk post.

Når du henvender dig som privatperson
Som privatperson har du mulighed for at kontakte os via borger.dk (Digital Post), vores hovedpostkasse ([email protected]) eller via fysisk post. Fortrolige og/eller følsomme personoplysninger skal altid sendes via borger.dk.

Hvis du sender via borger.dk skal du gå ind på www.borger.dk – Tryk på Digital Post – Log ind med Nem-ID – Skriv ny post – Vælg Modtager – Skriv Danmarks Akkrediteringsinstitution i søgefeltet og angiv venligst ‘Att. Akkrediteringsrådet’ i overskriften.

Når du henvender dig på vegne af en virksomhed eller organisation
Som virksomhed kan du kontakte os via virk.dk, vores hovedpostkasse ([email protected]) eller via fysisk post. Fortrolige og/eller følsomme personoplysninger skal altid sendes via virk.dk eller fysisk post. Henvendelser vedrørende en igangværende akkreditering skal rettes direkte til den relevante projektleder i Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Send faktura via virk.dk
Du kan sende faktura og kreditnota til Danmarks Akkrediteringsinstitution via virk.dk.

Angiv venligst ‘Att. Akkrediteringsrådet’ i overskriften.

Fysisk post
Har du ikke en digital postkasse, vil vi anbefale, at du sender fortrolige og/eller personfølsomme oplysninger til vores fysiske postadresse. Postadressen er Danmarks Akkrediteringsinstitution, Att. Akkrediteringsrådet, Tidemandsvej 1, 4300 Holbæk. Vælger du denne løsning, skal du påregne afsendelsestid.

Skip to content