Læs indlægget på Berlingskes hjemmeside her
Et nyligt offentliggjort notat fra Danmarks Akkrediteringsinstitution viser, at de danske universiteter i høj grad er udfordret, hvad angår deres uddannelsers relevans. Den udmelding har affødt en del debat.
Nogle har savnet et bredere fokus end blot på relevans, andre har betvivlet sammenhængen mellem konstruktiv aftagerdialog og dimittendernes muligheder på arbejdsmarkedet, mens andre igen helt har misforstået notatets konklusioner (eller mediernes udlægning heraf). Så for at præcisere:
Det er problematisk, at knap halvdelen af universitetsuddannelserne ikke har været i stand til at dokumentere, at deres uddannelser er relevante. Det kan hverken de studerende eller arbejdsmarkedet være tjent med.
Det betyder ikke nødvendigvis, at de pågældende uddannelser ikke er relevante for arbejdsmarkedet. Notatets afdækninger tydeliggør derimod, at man på mange universitetsuddannelser ikke har været tilstrækkeligt gode til den del af kvalitetssikringsarbejdet, der handler om at sikre uddannelsernes relevans.
Folketinget har besluttet, at vurderingen af en uddannelses relevans baseres på beskæftigelsestal og på, om uddannelserne løbende kan udvikle sig i dialog med arbejdsmarkedet via aftagerog dimittenddialog. Hverken ledighedstal eller dialogen med aftagere og dimittender kan eller bør blive vurderet alene. Det er særligt dialogen med arbejdsmarkedets aftagere, som udfordrer universiteterne.
Det er nødvendigt, at de løbende orienterer sig mod arbejdsmarkedets behov og de kompetenceforventninger, der venter de studerende efter færdiggjort studium. Det kan ske via aftagerpaneler, men aftagere kan også inddrages via projektsamarbejde, praktik eller aftagerundersøgelser. Ellers er der risiko for, at man uddanner i blinde.
Samtidig er kvalitet mere end blot relevans.
I akkrediteringsarbejdets vurderinger er der altid tale om helhedsvurderinger af uddannelsers samlede kvalitet og relevans, ikke et entydigt fokus på relevans eller andre enkelte kriterier.
Med overgangen til institutionsakkreditering får uddannelsesinstitutionerne et entydigt ansvar for at sikre uddannelseskvaliteten.
Vi håber, at de vil benytte lejligheden til at løfte niveauet for relevanssikringen af uddannelserne.
Det kunne ske med afsæt i de anbefalinger og gode råd, der også præsenteres i notatet:
Sammensæt panelerne, så de matcher det arbejdsmarked – bredt som snævert – som uddannelsen uddanner til. Det kræver, at de ansatte bag uddannelserne har indgående kendskab til det jobmarked, der venter de studerende. Inddrag aftagerne tidligt i forløbet ved udvikling af nye uddannelser – ofte inddrages de for sent og for lidt.Undgå at panelerne bliver rituelle øvelser i stedet for en mekanisme til reel kvalitetsudvikling, bl.a. ved at indgå forpligtende samarbejde og skabe ordentlig forventningsafstemning. Klæd aftagerne ordentligt på til dialogen. Og sørg endelig for, at aftagernes tilbagemeldinger rent faktisk anvendes til at udvikle uddannelserne og deres relevans.
