Interview: Ny rådsforperson med erfaring indefra

Dette interview blev i første omgang bragt i Danmarks Akkrediteringsinstitutions Årsmagasin 2021, der udkom 21. januar 2022.

Et halvt år. Et halvt sekund.
Det første tal er den tid, som Birthe Friis Mortensen nåede at være ude af uddannelsessektoren, siden hun i sommer forlod stillingen som rektor for UC SYD. Det andet tal er den betænkningstid, det krævede, før hun takkede ja til udpegningen som ny forperson for Akkrediteringsrådet. Ved overgangen til 2022 trådte hun til i den nye rolle.

“Jeg har nok en meget stor interesse for de kæmpestore bevægelser, som sådan noget som akkreditering er. Det har jeg altid haft. Det er jo en kæmpestor samfundsmæssig dynamik, vi sætter i værk for at tilsikre, at uddannelses- og forskningsinstitutioner arbejder systematisk med kvaliteten af det, de udbyder. Det synes jeg i sig selv er rigtig spændende – og jeg er ikke engang Djøf’er, jeg er humanist. Men jeg ser det rent faktisk som en meget spændende samfundsopgave,” forklarer Birthe Friis Mortensen om den lette beslutning og fortsætter:

”Jeg blev meget, meget glad for udpegningen. På rigtig mange måder er det en oplagt anledning til at komme til at beskæftige mig med noget, jeg altid har interesseret mig for – nemlig hvordan uddannelses- og forskningsinstitutioner arbejder med kvalitet og kvalitetsudvikling. Så det er også en fantastisk anledning til at blive ved med at være i kontakt med en sektor, som jeg har elsket at arbejde i i over 20 år.”

Kender opgaven indefra

Hun har tidligere haft rektor- og direktørstillinger i Jysk Center for Videregående Uddannelse, VIA University College og Århus Købmandsskole. Rektorposten for UC SYD bestred hun fra 2012 til midten af 2021. Dermed stod hun også i spidsen for institutionen, da den frem mod 2017 gennemgik første runde af institutionsakkreditering. En stor opgave, fortæller hun. Særligt i lyset af UC SYDs status som konglomerat af indfusionerede, tidligere enkeltstående institutioner.

”Der lå en stor værdi i at arbejde med kvalitet og kvalitetsudvikling og akkreditering, for vi fik et fælles sprog i hele organisationen til at tale om, hvad vi gjorde for at tilsikre, at alle vores aktiviteter havde høj kvalitet. Og jeg synes også, at det var en kæmpestor gave, at vi fik hele organisationen til at have et fælles fokus på, hvor givende kvalitet og kvalitetsarbejde kan være. Så selvom det også kunne virke indgribende over for den måde, man tidligere arbejdede med kvaliteten rundt omkring, så havde det en stor, samlende kraft for en relativt nyfusioneret organisation,” fortæller Birthe Friis Mortensen.

Erfaringerne fra akkrediteringsforløbet og kvalitetssikringsarbejdet i det hele taget er noget, hun er glad for at kunne tage med sig ind i arbejdet i Akkrediteringsrådet.

”Jeg tror, at det er en vigtig erfaringsbaggrund at have – at man selv har siddet midt i det, man dybest set udsætter andre for. For man har en helt klar forståelse for, hvor kompliceret det også kan være,” siger hun og tilføjer:

”Men jeg er også bevidst om, at man skal passe på ikke at give det overvægt, for rådet skal dække hele uddannelses- og forskningssektoren, ikke kun professionshøjskolerne. Heldigvis består rådet af forskellige medlemmer, der har nogle andre erfaringer og kommer fra nogle andre institutionstyper. Og først og fremmest skal vi koncentrere os om de indstillinger, der bliver forelagt fra Akkrediteringsinstitutionen på baggrund af akkrediteringspanelernes oplevelser og på baggrund af panelernes arbejde i marken.”

Fokus på forenkling, udflytning og et broget institutionsbillede

Ved indgang til opgaven som forperson for rådet ser Birthe Friis Mortensen konturerne af de første fokuspunkter for Akkrediteringsrådet og dets arbejde de kommende år. Hun peger på en opmærksomhed på, hvor forskelligartet det videregående institutionsbillede er i Danmark. At det både rummer professionshøjskoler, universiteter, erhvervsakademier, maritime – og kunstneriske uddannelsesinstitutioner af vidt forskellige størrelser og natur. Og at det kan have betydning for ressourcer, opbygning og tilgang til kvalitetsarbejdet.

Et andet fokuspunkt er forenkling.

”Der har været en forenklingsdagsorden. Den er jeg også meget optaget af. Jeg noterede mig også, at statsministeren i sin nytårstale nævnte regelforenkling som en vigtig dagsorden. Den proces, som er igangsat nu, som handler om i stigende grad at arbejde inden for en mere forenklet måde at dokumentere og se på tingene, er enormt interessant. Men den er jo også interessant på den måde, at vi skal vide, at vi har åbnet et større fortolkningsfelt i forbindelse med indstillinger og akkreditering. Det er ikke noget, jeg mener noget særligt fast om endnu, men jeg ser det som et opmærksomhedspunkt. Når man letter byrden og laver regelforenklinger, så kommer der jo også et større frit felt for fortolkning af de ting, man ser,” siger Birthe Friis Mortensen og fortsætter:

”Der er ikke nogen tvivl om, at oven på første runde af institutionsakkreditering var det stærkt efterspurgt, at der skete en forenkling. På den måde kan man sige, at akkreditering 2.0 er et rigtig godt svar på nogle af de erfaringer, man fik sig i første runde. Jeg synes, at vi skal glæde os over, at vi er kommet dertil, og at vi har et rigtig godt grundlag at stå på.”

Endelig peger Birthe Friis Mortensen på et opmærksomhedspunkt, der udspringer af den udflytning af uddannelser, som institutionerne kan stå over for som følge af den politiske plan ”Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund”.

”Vi kommer til at have en opmærksom på og lydhørhed over for, hvordan man kvalitetsmæssigt vil løse den opgave, der ligger i at tænke et kvalitetssikringssystem på tværs af flere lokationer end tidligere, ja måske også på tværs af landsdele. Selvom planenerne ikke er landet endeligt endnu, så forventer jeg, at det er noget, vi som råd er nødt til at forberede os på at kunne forholde os til. Selve spørgsmålet om udflytning ikke er noget, vi som råd har nogen holdning til. Det er meget vigtigt for mig at understrege. Vi er ikke en politisk meningsmaskine. Vi skal alene forholde os til, hvordan institutionerne fra et kvalitetssikringsperspektiv håndterer processen,” siger den nye rådsforperson.

Et råd med forskellige kompetencer

På de indre linjer er Birthe Friis Mortensen stærkt optaget af, hvordan rådet kommer til at fungere.

”Min ambition er, at jeg vil rigtig gerne vil skabe de rammer, der kan sikre, at alle de store og fagligt dygtige profiler, der er udpeget til Akkrediteringsrådet, kan bruge deres forskelligrettede kvalifikationer og kompetencer på en rigtig god måde. Og så skal jeg som formand hele tiden tilsikre, at rådet som sådan er meget bevidst om den rolle, rådet har. Hvad vi kan, og hvad vi ikke kan,” fortæller hun.

Den løbende udvikling vægtes også højt hos den nye forperson for rådet.

”Det kunne være en fantastisk ambition for det her råd og for rådsarbejdet i den her rådsperiode at være dygtige til at være i rigtig god dialog omkring de indstillinger, der kommer. Og også at rådet løbende er i stand til at se på tværs af afgørelser og se, hvad det er for nogle tematikker, de peger på.  Så rådet i virkeligheden også selv er med i en løbende udviklingsproces,” siger Birthe Friis Mortensen.

Heldige i Danmark

Løfter man blikket og kigger rundt i verden på de mange forskellige koncepter for akkreditering og kvalitetssikringssystemer, ser den nye rådsforperson grund til at kippe med flaget for den danske tilgang.

”Jeg synes helt grundlæggende, at vi er meget heldige i Danmark, at vi har sådan en sidste instans som Akkrediteringsrådet, som med baggrund i en helt krystalklar upartisk vurdering skal tage stilling til de her ting. Det er en meget stor gave, det er meget værdifuldt. Det er vigtigt, at der sidder et råd, som er uafhængigt af politiske interesser eller andre institutionsinteresser til at tage de her beslutninger. Det er jo vigtig for institutionerne, det vi gør. Det skal vi hele tiden huske. Det har afgørende betydning for dem og deres virke,” siger Birthe Friis Mortensen.