Akkrediteringsrådet

Akkrediteringsrådets årsberetning udkommer

Offentliggørelsen af årsberetning falder umiddelbart efter, at regeringen har annonceret et samlet eftersyn af styringsredskaberne på det videregående uddannelsesområde.

”Vi ser frem til at bidrage til processen om et eftersyn af de redskaber, der sætter rammerne omkring de videregående uddannelser. Akkrediteringsrådet er løbende optaget af, at rådets indsats for at sikre og udvikle uddannelsesområdets kvalitet koordineres tæt i forhold til andre styringsredskaber. Akkrediteringsforløbene skal tage størst muligt hensyn til ressourcebelastningen på uddannelsesinstitutionerne og søge at undgå overlap og dobbeltstyring. Med det afsæt byder vi regeringens eftersyn velkomment,” siger Akkrediteringsrådets formand Per B. Christensen.
I rådets årsberetning kan du læse om årets akkrediteringer af uddannelser, uddannelsesudbud og hele uddannelsesinstitutioner. Derudover indeholder beretningen en artikel om, hvordan en betinget positiv institutionsakkreditering fik erhvervsakademiet KEA til at vende perspektivet på sine uddannelsers videngrundlag. Endelig gengives perspektiver fra rådets studietur til Skotland.

Hent Akkrediteringsrådets årsberetning for 2015 her

Skip to content