Per B. Christensen, hvad er dine visioner som ny formand for Akkrediteringsrådet?
Rådets arbejde skal være præget af faglighed, ordentlighed, redelighed og åbenhed. Rådets afgørelser har meget stor betydning og store konsekvenser, særligt nu med overgangen fra uddannelsesakkreditering til institutionsakkreditering – derfor skal arbejdet være ordentligt og redeligt, og der skal være åbenhed omkring processerne. Det er i det hele taget min klare forventning, at Akkrediteringsrådet får afgørende betydning for kvalitetsudviklingen på de videregående uddannelsesinstitutioner. Men jeg har ingen større programerklæring endnu. Jeg er ydmyg over for rollen og venter, indtil jeg har haft dialog med de øvrige rådsmedlemmer, før jeg kommer med for klare udmeldinger.
Faglighed, ordentlighed, redelighed og åbenhed, siger du. Er der andet, der skal være kendetegnede for det Akkrediteringsråd, du kommer til at stå i spidsen for?
Vi skal kunne transformere den generelle diskussion om kvalitet og kvalitetssikring over i de afgørelser, rådet træffer. Vores adkomst til at blande os i debatten om evaluerings- og uddannelsespolitik skal følge af det, vi observerer i akkrediteringerne.
Produktivitetskommissionen har for nyligt konstateret en lang række problemer på uddannelsesområdet. Hvad er din holdning til det?
Det er nyttigt at få sat fingeren på uddannelsessystemets ligtorne. De ting, kommissionen fremhæver – relevans, kvalitet, overgange, antallet af uddannelser, effekt, sammenhængen i uddannelsessystemet og hvor hurtigt de studerende skal igennem systemet – det er bestemt nyttige spørgsmål at få frem. Enhver, der beskæftiger sig med uddannelsesområdet, kender til de problemstillinger – det gælder både for mig og de øvrige rådsmedlemmer.
Kritikken fra Produktivitetskommissionen går især på udfordringer omkring relevans. Hvordan kommer Akkrediteringsrådet til at arbejde med at sikre uddannelsernes relevans?
Der er en nær sammenhæng mellem kvalitet og relevans, ingen tvivl om det.Det nye Akkrediteringsråd vil arbejde mere generelt med relevansen i krydsfeltet mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarked, og det indgår jo også som et særligt tema i institutionsakkrediteringen. Vi vil fokusere på en samlet vurdering af institutionens arbejde med udvikling og sikring af relevans og de øvrige kvalitetselementer.
Hvorfor takkede du ja til stillingen som rådsformand?
Det er en meget konkret måde at påvirke udviklingen af de videregående uddannelser på. Det er en stor opgave og et stort ansvar, men det giver også god mening i forhold til det arbejde, jeg hidtil har udført med drift, udvikling og evaluering på uddannelsesområdet. Så da ministeren gav mig tilbuddet, var jeg glad for at få muligheden for at løfte den meget vigtige opgave som rådsformand. Jeg går til opgaven med stor ydmyghed og vil forsøge at gøre mit bedste for at leve op til ministerens tillid.
Hvor meget har uddannelsesområdet hidtil fyldt i din karriere?
Jeg har beskæftiget mig med forskellige dele af uddannelsesområdet hele mit arbejdsliv. Jeg har i mange år været med i en række udredninger og evalueringer på uddannelsesområdet, blandt andet med fire år som formand for følgegruppen om evalueringen af den tidligere læreruddannelse. Til dagligt er jeg som direktør på børne- og uddannelsesområdet i Næstved Kommune chef for en organisation med 3.500 ansatte, så jeg har også stor erfaring som aftager. Hidtil har jeg også været medlem af bestyrelsen for UC Sjælland – en post jeg nu har takket af fra, da den ikke er forenelig med opgaven som formand for Akkrediteringsrådet. På samme måde siger jeg farvel til rollen som formand for Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsuddannelser under Uddannelsesministeriet. Så jeg føler, at jeg alt i alt har en solid baggrund for at sætte mig i stolen som rådsformand.
Hvad ser du som uddannelsessystemets største udfordringer de kommende år?
Det er udfordring at udvikle uddannelser, der matcher samfundets og arbejdsmarkedets ændringer, både i Danmark og internationalt. Med regeringens målsætning om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, skal institutionerne levere uddannelser med tilstrækkelig kvalitet og relevans til en meget stor gruppe af befolkningen og med et langt bredere perspektiv på deres uddannelser. Det stiller krav til uddannelsernes indhold, kvalitet og formidling. Det er således vigtigt, at Akkrediteringsrådet også medvirker til at skabe sammenhæng mellem den institutionsakkreditering, vi står for, og den konkrete kvalitet af den enkelte uddannelse. Institutionerne kommer til både at skulle have et indre blik på kvalitet og samtidig et udsyn på andre sektorer og et internationalt perspektiv.
Hvordan ser du Akkrediteringsrådets rolle i forhold til at løse de udfordringer?
Rådet får en meget central rolle i forhold til at drøfte krav og pejlemærker for, hvor højt gærdet skal sættes. Vi får en stor opgave i at sikre, at vi kommer bag om papirerne og de glittede strategier. Det gælder både Akkrediteringsrådet, Danmarks Akkrediteringsinstitution som operatør og i særdeleshed ekspertpanelerne i de enkelte akkrediteringsforløb. Vi skal samlet være i stand til at vurdere den reelle kvalitet, ikke bare den formelle kvalitet. Det kan være let at sige som ny formand, men det bliver langt sværere at udføre i praksis.
Rådet kommer til at arbejde tæt sammen med Danmarks Akkrediteringsinstitution, der dels sekretariatsbetjener rådet og dels fungerer som faglig operatør på akkrediteringsopgaven, samt de paneler af faglige eksperter, aftagere og studerende, der spiller en vigtig rolle i de enkelte akkrediteringsforløb. Hvilke tanker gør du dig om samspillet?
Vi skal have et godt, åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem rådet, de faglige paneler i akkrediteringsarbejdet og Danmarks Akkrediteringsinstitution. Jo skarpere Akkrediteringsinstitutionen og panelerne er, jo mere solidt bliver rådets afsæt for at fastlægge principper og træffe beslutninger. Vi overgår til et nyt system, hvor kravene til panelerne bestemt ikke bliver mindre. Når jeg siger, at vi i akkrediteringsarbejdet skal ind under huden på institutionernes kvalitetsarbejde, så bliver det i høj grad en opgave for panelerne. Jeg vil gerne drøfte, hvordan vi bedst kan styrke dialogen med panelerne. Jeg synes for eksempel, at det vil være en god idé med møder mellem Akkrediteringsrådet og formændene for de enkelte akkrediteringspaneler.
