På rådsmødet 19. juni har Akkrediteringsrådet behandlet akkreditering af 80 nye og eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud. Heriblandt alle udbud af pædagoguddannelsen, der med over 15.000 studerende er landets største uddannelse.
Kvaliteten af de i alt 27 udbud af pædagoguddannelsen på professionshøjskolerne er blevet behandlet og vurderet. Af dem fik de fleste en positiv akkreditering af Akkrediteringsrådet, mens der var behov for udvikling af kvaliteten på UC Sjællands udbud af pædagoguddannelsen i henholdsvis Slagelse og i Vordingborg/Nykøbing. Disse to udbud fik derfor kun betinget positiv akkreditering af rådet, og de skal nu inden for et år rette op på de kvalitetsproblemer, som akkrediteringsforløbet har afdækket.
Alvorlige kvalitetsudfordringer på uddannelse
På rådsmødet behandlede Akkrediteringsrådet også kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og filosofi (cand. merc. fil) fra Copenhagen Business School. Uddannelsen blev bedømt betinget positiv i 2011 og var i genakkrediteringen oprindeligt indstillet til afslag og dermed lukning af uddannelsen. Efter uddannelsesinstitutionens høringssvar blev den indstilling fra operatøren ACE Denmark ændret til positiv med kortere varighed på grund af fremtidige planer på CBS, der skal rette op på de mangler, der blev påpeget i 2011.
Akkrediteringsrådet valgte dog på det forrige rådsmøde i april at give uddannelsen et foreløbigt afslag på akkreditering.
Afslag til eksisterende uddannelser skal gives på to på hinanden følgende rådsmøder, før de er endelige. Derfor skulle uddannelsen endeligt afgøres på rådsmødet 19. juni, og her valgte Akkrediteringsrådet på baggrund af nye oplysninger fra uddannelsesinstitutionen at give uddannelsen en positiv akkreditering med særligt kort varighed. Rådet finder, at det er muligt, at CBS’ planer for uddannelsen kan rette op på manglerne, men vil allerede om et år se på, om planerne virker. Derfor gives den positive akkreditering med en varighed på kun et år.
Anbefaling om øget samarbejde om småfag
Akkrediteringsrådet behandlede på rådsmødet en række uddannelser med få studerende. Rådet har også tidligere behandlet flere småfag. Af flere omgange har rådet fundet, at der på tværs af universiteternes uddannelser med få studerende findes en række gennemgående kvalitetsudfordringer relateret til uddannelsernes størrelse. Små fag er ikke i sig selv nødvendigvis et problem, men rådet konstaterer, at meget små uddannelser ofte er udfordret på kvaliteten. Det er blandt andet en udfordring for flere små fag at sikre tilstrækkelig kritisk masse, ikke mindst i det forskningsmiljø, som uddannelserne skal baseres på. Universiteterne bør derfor generelt have særlig opmærksomhed på små uddannelser og vurdere, hvordan disse kan indgå i stærkere og mere robuste fag- og uddannelsessammenhænge.
Rådet bemærker, at der i regeringens nye internationaliseringsstrategi findes initiativer til øget nordisk samarbejde omkring små sprogfag på uddannelsesinstitutionerne. Rådet anbefaler, at særligt universiteternes mindre sprogfag med få studerende tager denne anbefaling til sig og fremover i højere grad tænker i øget samarbejde på tværs af grænserne til de øvrige nordiske lande for at opnå mere kritisk masse i uddannelserne.
Principper for plan for institutionsakkreditering
Med det nye akkrediteringssystems overgang til institutionsakkreditering skal Akkrediteringsrådet udarbejde en plan for, hvilke uddannelsesinstitutioner der først skal igennem institutionsakkrediteringen.
Akkrediteringsrådet har på rådsmødet drøftet og besluttet de principper, som planen for institutionsakkreditering skal baseres på. Uddannelsesinstitutionerne skal i august oplyse, om de ønsker at komme på planen for institutionsakkreditering i 2014 og 2015. Forudsætningen for at komme på planen er, at rektor vurderer, at institutionen lever op til de krav, akkrediteringsloven stiller til at blive institutionsakkrediteret. Planen for institutionsakkreditering vil baseres på principperne:
• Spredning på tværs af institutionstyper
• Blanding af uddannelsesinstitutioner fra forskellige dele af landet
• Blanding af uddannelsesinstitutioner af forskellige størrelse
På baggrund heraf vil planen for institutionsakkrediteringer i 2014 og 2015 blive udarbejdet. Planen vil i september blive indstillet til uddannelsesministeren med henblik på offentliggørelse 1. oktober 2013.
Eksisterende uddannelser | Institution | Afgørelse |
---|---|---|
Master i katastrofehåndtering | Københavns Universitet | Positiv |
Kandidat i aggrobiologi | Aarhus Universitet | Positiv |
Kandidat i biomedicinsk teknologi | Aarhus Universitet | Positiv |
Kandidat i idræt | Aarhus Universitet | Positiv |
Kandidat i it-didaktisk design | Aarhus Universitet | Positiv |
Kandidat i jordbrug, natur og miljø | Aarhus Universitet | Betinget positiv |
Kandidat i mekanik | Aarhus Universitet | Positiv |
Kandidat i pædagogisk antropologi | Aarhus Universitet | Positiv |
Kandidat i pædagogisk sociologi | Aarhus Universitet | Positiv |
Master i socialpædagogik | Aarhus Universitet | Positiv |
Master i sundhedspædagogik | Aarhus Universitet | Positiv |
Bachelor i erhvervsøkonomi | Syddansk Universitet | Positiv |
Kandidat i pædagogik | Syddansk Universitet | Positiv |
Master i naturfagsundervisning | Syddansk Universitet | Positiv |
Master i projektledelse | Syddansk Universitet | Positiv |
Master i projektledelse og procesforbedring | Roskilde Universitet | Positiv |
Kandidat i klinisk videnskab og teknologi | Aalborg Universitet | Positiv |
Master i læreprocesser med specialisering i organisatorisk coaching | Aalborg Universitet | Positiv |
Kandidat i bygningsdesign | Danmarks Tekniske Universitet | Positiv |
Kandidat i bæredygtig energi | Danmarks Tekniske Universitet | Positiv |
Kandidat i digitale medieteknologier | Danmarks Tekniske Universitet | Positiv |
Kandidat i fødevareteknologi | Danmarks Tekniske Universitet | Positiv |
Kandidat i systembiologi | Danmarks Tekniske Universitet | Positiv |
Kandidat i vindenergi | Danmarks Tekniske Universitet | Positiv |
Kandidat i international erhvervsøkonomi og politik | Copenhagen Business School | Positiv |
Master i IT (software konstruktion) | IT-Universitet i København | Positiv |
Master i IT (it-ledelse) | IT-Universitet i København | Betinget positiv |
Master i IT (interaktionsdesign) | IT-Universitet i København | Betinget positiv |
Genakkrediteringer | Institution | Afgørelse |
Master i fremmedsprogspædagogik | Københavns Universitet | Positiv |
Master i tværmedial kommunikation | Københavns Universitet | Positiv |
Kandidat i pædagogisk filosofi | Aarhus Universitet | Positiv |
Master i medborgerskab | Aarhus Universitet | Positiv |
Kandidat i international virksomhedskommunikation | Syddansk Universitet | Positiv |
Kandidat i medievidenskab | Syddansk Universitet | Positiv |
Kandidat i miljøbiologi | Roskilde universitet | Positiv |
Kandidat i erhvervsøkonomi og filosofi | Copenhagen Business School | Positiv |
Kilde: ACE Denmark juni 2013. ACE Denmark foretager de faglige vurderinger af bachelor‐, kandidat‐ og masteruddannelser og udarbejder en indstilling for hver enkelt uddannelse til Akkrediteringsrådet. Rådet træffer herpå den endelige afgørelse.
Eksisterende udbud | Institution | Afgørelse |
---|---|---|
Professionsbachelor som pædagog | UC Lillebælt, udbud i Jelling | Positiv |
Professionsbachelor som pædagog | UC Lillebælt, udbud i Odense | Positiv |
Professionsbachelor som pædagog | UC Lillebælt, udbud i Svendborg | Positiv |
Professionsbachelor som pædagog | UC Syddanmark, udbud i Aabenraa | Positiv |
Professionsbachelor som pædagog | UC Syddanmark, udbud i Esbjerg | Positiv |
Professionsbachelor som pædagog | UC Syddanmark, udbud i Kolding | Positiv |
Professionsbachelor som pædagog | UC Capital, udbud i Hillerød | Positiv |
Professionsbachelor som pædagog | UC Capital, udbud på Frederiksberg | Positiv |
Professionsbachelor som pædagog | UC Capital, udbud i København SV | Positiv |
Professionsbachelor som pædagog | UC Capital, udbud i København Ø | Positiv |
Professionsbachelor som pædagog | UC Capital, udbud i Rønne | Positiv |
Professionsbachelor som pædagog | UC Capital, udbud i Skovlund | Positiv |
Professionsbachelor som pædagog | VIA UC, udbud i Ikast, Thisted, Viborg | Positiv |
Professionsbachelor som pædagog | VIA UC, udbud i Holstebro | Positiv |
Professionsbachelor som pædagog | VIA UC, udbud i Randers | Positiv |
Professionsbachelor som pædagog | VIA UC, udbud i Grenaa | Positiv |
Professionsbachelor som pædagog | VIA UC, udbud i Risskov | Positiv |
Professionsbachelor som pædagog | VIA UC, udbud i Aarhus | Positiv |
Professionsbachelor som pædagog | VIA UC, udbud i Horsens | Positiv |
Professionsbachelor som pædagog | UC Nordjylland, udbud i Aalborg, Hjørring | Positiv |
Professionsbachelor som pædagog | UC Sjælland, udbud i Roskilde | Positiv |
Professionsbachelor som pædagog | UC Sjælland, udbud i Slagelse | Betinget positiv |
Professionsbachelor som pædagog | UC Sjælland, udbud i Vordingborg, Nykøbing | Betinget positiv |
Nye udbud | Institution | Afgørelse |
Professionsbachelor i webudvikling | EA Kolding, udbud i Kolding | Positiv |
Professionsbachelor i e-konceptudvikling | EA MidtVest, udbud i Herning | Positiv |
Akademiuddannelse i skatter og afgifter | EA MidtVest, udbud i Herning | Afslag |
Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship | EA Sjælland, udbud i Næstved | Positiv |
Erhvervsakademiuddannelse inden for service, turisme og hotel | EA Aarhus, udbud i Viby J |
Positiv |
Professionsbachelor i økonomi og informationsteknologi | EA Aarhus, udbud i Viby J |
Positiv |
Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi | Copenhagen Business Academy, udbud i Hillerød |
Positiv |
Akademiuddannelse i oplevelsesøkonomi | Copenhagen Business Academy, udbud i København | Positiv |
Diplouddannelse i offentlig forvaltning og admistration | UC Lillebælt, udbud i Odense | Positiv |
Diplomuddannelse i socialformidling | UC Lillebælt, udbud i Odense | Positiv |
Diplomuddannelse i socialt arbejde | UC Sjælland, udbud i Nykøbing Falster | Positiv |
Akademiuddannelse i HR | UC Nordjylland, udbud i Nørresundby | Positiv |
Akademiuddannelse i sundhedspraksis | UC Nordjylland, udbud i Aalborg | Positiv |
Diplomuddannelse i e-konceptudvikling | UC Nordjylland, udbud i Aalborg | Afslag |
Diplouddannelse i design og business | VIA UC, udbud i Herning | Positiv |
Politiuddannelser | Institution | Afgørelse |
Professionsbachelor i politivirksomhed (ny uddannelse) | Politiskolen | Positiv |
Professionsbachelor i politivirksomhed (nyt udbud) | Politiskolen | Positiv |
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut juni 2013