Akkrediteringsrådet står for at træffe afgørelse i alle sager om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, eksisterende uddannelser og udbud samt af forslag om oprettelse af nye uddannelser og udbud. På den måde sikrer rådet, at alle danske videregående uddannelsesinstitutioner løbende arbejder med at sikre og udvikle deres uddannelsers kvalitet og relevans.
Rådets beslutningsgrundlag
Rådet træffer afgørelser på baggrund af faglige helhedsvurderinger i akkrediteringsrapporter. Rapporterne udarbejdes af Danmarks Akkrediteringsinstitution i samarbejde med et panel af eksperter, der nedsættes til hver akkreditering.
Rådet har et løbende fokus på at sikre kvaliteten af de metoder og processer, som Akkrediteringsinstitutionen benytter i både institutions-, uddannelses- og udbudsakkreditering.
Rådets afgørelser
Akkrediteringsrådet arbejder i overensstemmelse med de vedtagne europæiske standarder for kvalitetssikring af videregående uddannelser. Det indebærer bl.a., at rådets afgørelser er uafhængige af både regeringen og de videregående uddannelsesinstitutioner.
Rådet kan træffe afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering på både institutions-, uddannelses- og udbudsniveau.
Afgørelsestyper for institutioner
- positiv akkreditering
- betinget positiv akkreditering
- afslag på akkreditering
Positiv akkreditering (anden runde af institutionsakkreditering)
Når rådet træffer afgørelse om positiv akkreditering af en uddannelsesinstitution, er det rådets helhedsvurdering, at institutionens kvalitetssikringsarbejde, eventuelt med undtagelse af få og mindre væsentlige problemstillinger, er velovervejet, systematisk og velfungerende i praksis. En positiv akkreditering har den virkning, at institutionen fremadrettet får mulighed for selv at oprette nye uddannelser og uddannelsesudbud, når disse er prækvalificerede, samt justere på eksisterende uddannelser og udbud. Akkrediteringens varighed er maksimalt seks år. Herefter skal institutionen igennem en fornyet akkreditering.
Betinget positiv akkreditering (anden runde af institutionsakkreditering)
Rådet træffer afgørelse om betinget positiv institutionsakkreditering, hvis rådet vurderer, at en institutions kvalitetssikringsarbejde i hovedparten er velovervejet og systematisk og fungerer rimeligt i praksis, men at der er mindre velfungerende områder, som kræver opfølgning. En betinget positiv akkreditering medfører, at alle institutionens nye uddannelser og udbud skal uddannelsesakkrediteres, før de kan oprettes. Rådet fastlægger, hvor længe den betinget positive akkreditering gælder, dog maksimalt tre år. I afgørelsen fastsætter rådet en plan for institutionens opfølgning på de påpegede mangler, der derefter bliver vurderet ved en genakkreditering. Ved genakkreditering kan rådet enten træffe afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering.
Afslag på akkreditering (anden runde af institutionsakkreditering)
Hvis det er rådets helhedsvurdering, at der er flere væsentlige mangler i kvalitetssikringsarbejdets systematik eller funktion i praksis, giver rådet afslag på institutionsakkreditering. Afslaget medfører, at uddannelsesinstitutionen ikke kan oprette nye uddannelser eller udbud, ligesom eksisterende uddannelser og udbud skal akkrediteres efter en turnusplan. Akkrediteringsrådet afgør efter dialog med institutionen, hvornår den igen kan anmode om institutionsakkreditering.
Se nærmere om rådets udmøntning af de tre afgørelseskategorier i notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer i anden runde og notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer i første runde.
Afgørelsestyper for uddannelser og udbud
Eksisterende uddannelser og udbud:
- positiv akkreditering
- betinget positiv akkreditering
- afslag på akkreditering
Nye uddannelser og udbud:
- positiv akkreditering
- afslag på akkreditering
Positiv akkreditering
Når en uddannelse eller et udbud akkrediteres positivt, er det rådets helhedsvurdering, at uddannelsen eller udbuddet fuldt ud lever op til kriterierne for kvalitet og relevans og derfor kan udbydes til studerende. Akkrediteringens varighed er seks år. Herefter skal uddannelsen eller udbuddet akkrediteres igen, med mindre uddannelsesinstitutionen i mellemtiden har opnået en positiv eller betinget positiv institutionsakkreditering.
Betinget positiv akkreditering
Ved en betinget positiv akkreditering af en uddannelse eller et udbud vurderer rådet, at de væsentligste kriterier opfyldes, men at uddannelsen eller udbuddet ikke fuldt ud lever op til kriterierne for en positiv akkreditering. Rådet fastsætter varigheden af den betinget positive akkreditering ud fra en vurdering af, hvor hurtigt institutionen vil være i stand til at rette op på kvalitetsproblemerne. Varigheden er typisk 1-2 år. Rådet informerer i afgørelsesbrevet om baggrunden for afgørelsen og tidsplanen for opfølgning.
Hvis uddannelsen/udbuddet ikke opnår en positiv afgørelse ved genakkrediteringen, lukkes uddannelsen/udbuddet.
Afslag på akkreditering
Ved afslag på akkreditering vurderer rådet, at en uddannelse eller et udbud ikke opfylder ét eller flere væsentlige kriterier. For en ansøgning om en ny uddannelse eller et nyt udbud har et afslag på akkreditering den konsekvens, at ansøgningen ikke kan godkendes af uddannelses- og forskningsministeren. For en eksisterende uddannelse eller et eksisterende udbud betyder et afslag på akkreditering, at der ikke længere kan optages studerende, og at uddannelsen/udbuddet skal lukkes.
Frit tilgængelige afgørelser
Alle rådets afgørelser sendes til de pågældende uddannelsesinstitutioner senest fem hverdage efter, afgørelsen er truffet, og bliver herefter offentligt tilgængelige. De offentliggøres sammen med akkrediteringsrapporterne under menupunktet Afgørelser.
Offentliggørelsen giver uddannelsesinstitutioner, de studerende og andre interesserede mulighed for at få indblik i et fagligt panels vurdering af en uddannelsesinstitutions kvalitetssikringsarbejde eller uddannelsers og udbuds kvalitet og relevans.
Rådets sammensætning
Akkrediteringsrådet består af en forperson og otte medlemmer:
Uddannelses- og forskningsministeren udpeger forpersonen og de øvrige medlemmer, dog udpeges to medlemmer efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelser og skoleråd for uddannelsesinstitutioner med videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Forpersonen og medlemmerne kan højst sidde i rådet i otte år fordelt på mindst to udpegningsperioder – med undtagelse af de studerendes repræsentanter, som højst kan sidde i rådet i tre år fordelt på mindst to udpegningsperioder.
Medlemmerne er udvalgt, så det samlede råd har erfaring og viden inden for:
- kvalitetssikring
- videregående uddannelse
- forskning
- udviklingsbasering
- arbejdsmarkedsforhold for dimittender
Mindst ét medlem skal have international erfaring med akkreditering.
Rådets forretningsorden
Rådet har fastsat en forretningsorden, som regulerer rådets arbejde, herunder rådets beslutningsdygtighed, afstemningsregler og mødefrekvens.
Rådsmøder
Rådet holder typisk fire rådsmøder om året, hvor rådet træffer akkrediteringsafgørelser.
Rådets behandling af akkrediteringsrapporter
Rådet får forelagt akkrediteringsrapporter og eventuelle høringssvar fra uddannelsesinstitutionerne forud for det rådsmøde, hvor sagerne skal behandles. Akkrediteringsrapporterne offentliggøres også på Danmarks Akkrediteringsinstitutions hjemmeside forud for rådsmødet.
På rådsmøderne er behandlingen af rapporter om institutionsakkrediteringer opdelt i to faser. Først præsenterer formanden for akkrediteringspanelet rapporten med det formål, at rådet kan få afklaret eventuelle uklarheder og spørgsmål. Derefter drøfter rådet akkrediteringsrapporten og panelets indstilling og træffer afgørelse. Panelformanden deltager ikke i drøftelsen og afgørelsen.