Det danske system for ekstern kvalitetssikring af det videregående uddannelsesområde ændrede markant karakter i 2013, hvor man begyndte en løbende overgang fra akkreditering af hver enkelt uddannelse til akkreditering af hele uddannelsesinstitutioner. Størstedelen af de videregående uddannelsesinstitutioner har nu enten været igennem processen eller er aktuelt i gang med den. Akkrediteringsrådet har derfor gennem det seneste års tid været optaget af også at kigge frem mod næste generation af institutionsakkreditering.
Med afsæt i erfaringer, drøftelser og dialog med sektoren offentliggør Akkrediteringsrådet nu sine anbefalinger til koncept for næste generation af institutionsakkreditering.
”I Akkrediteringsrådet har vi haft en god proces og mange grundige drøftelser, der har ført frem til formuleringen af ambitionerne for næste runde med akkreditering af alle videregående uddannelsesinstitutioner. Ambitioner, som rummer forskelligartede elementer, der opsamlende kan betegnes som kontinuitet i en forenklet ramme. I den forbindelse vil jeg også gerne takke for de input, vi har modtaget fra rektorforsamlinger og andre samarbejdspartnere, der har delt deres synspunkter og erfaringer fra de første institutionsakkrediteringer med os i rådet,” siger Akkrediteringsrådets formand, Per B. Christensen.
Rådets anbefalinger
Når Akkrediteringsrådet skuer mod næste runde af institutionsakkreditering, er det med ambitionen om et system, der bygger på kontinuitet i en forenklet ramme og med betydeligt mindre dokumentation. Forenklingen kommer blandt andet til udtryk ved en anbefaling om færre og slankere kriterier.
Samtidig skal processen i endnu højere grad målrettes den enkelte uddannelsesinstitution, ligesom der skal indarbejdes et større fokus på udvikling.
Rådets anbefalinger udfoldes i notatet, der kan downloades her på siden.
Kort sammenfattet lyder hovedambitionerne:
1) Kontinuitet:
Konceptet for næste runde af institutionsakkreditering skal grundlæggende være genkendeligt i forhold til det, uddannelsesinstitutionerne har mødt i første runde. Det skal derfor tænkes inden for rammerne af de eksisterende kriterier og de europæiske standarder og retningslinjer.
2) Forenkling:
Akkrediteringsrådet anbefaler at slanke de centralt fastsatte kriterier, som alle akkrediteringsforløb bygges op omkring. Antallet af kriterier kan reduceres fra de nuværende fem til tre kriterier fremadrettet. Dokumentationsbyrden for uddannelsesinstitutionerne skal mindskes betydeligt. I første runde har Akkrediteringsrådet set eksempler på meget omfattende kvalitetssikringssystemer. I anden runde skal akkreditering fremme en mindskning af dokumentation, også internt på institutionerne.
3) Tilpasning:
Institutionsakkreditering 2.0 skal være fit for purpose og derfor tilpasses til den enkelte uddannelsesinstitution alt efter type, størrelse og andre relevante karakteristika.
4) Udvikling:
Akkrediteringen skal tage udgangspunkt i den enkelte uddannelsesinstitutions ambitioner og målsætninger for uddannelseskvalitet og –relevans og fokusere på, hvordan institutionens kvalitetssikringsarbejde understøtter dem. Peer review ved akkrediteringspanelet og institutionens egne refleksioner over kvalitetssikringsarbejdet skal spille en større rolle i selve akkrediteringsmetoden for at understøtte udvikling.
Endelig lægger rådet vægt på et øget samspil mellem akkreditering og de øvrige styringsinstrumenter på det videregående uddannelsesområde. Konkret foreslår rådet en minimering af overlap og at krav og information fra andre styringsinstrumenter systematisk indtænkes i akkrediteringsmetoden.
Rådets indspil understøttes metodisk af bidrag fra Danmarks Akkrediteringsinstitution. I papiret skitseres kort, hvordan Akkrediteringsinstitutionen lægger op til, at metoden for akkrediteringsforløbene kan justeres for at understøtte rådets ambitioner om forenkling, mindre dokumentation, tilpasning og udvikling.
Processen frem mod næste runde
De første sten på vejen mod næste runde af institutionsakkreditering blev for alvor lagt, da Akkrediteringsrådet i november 2017 indbød repræsentanter fra hele sektoren til et seminar med fokus på erfaringerne med første runde.
Rådets anbefalinger til konceptet for næste generation af institutionsakkreditering bygger på egne erfaringer og drøftelser fra de mange afgørelser, som rådet har truffet siden de første afgørelser om institutionsakkreditering i 2014. Samtidig baseres anbefalingerne på den dialog, rådet har haft med sektoren. Rådet har haft dialog med rektorformændene for de institutionstyper, der har været igennem processen, med de studerendes organisationer og med Uddannelses- og Forskningsministeriet, ligesom institutionerne via deres rektorkollegier har formuleret og fremsendt deres forslag til ændringer i et brev stilet til Akkrediteringsrådet og Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop offentliggjort en evaluering af første runde af institutionsakkreditering, og rådet har udarbejdet sine anbefalinger til næste runde med afsæt i evalueringens resultater. Der følger nu en politisk proces, der vil munde ud i en fastlæggelse af de lovmæssige rammer for næste generation af institutionsakkreditering.
Når de overordnede rammer er politisk fastsat, vil Akkrediteringsinstitutionen lægge vægt på at gennemføre en inddragende proces med hele sektoren med henblik på at udarbejde vejledningen til version 2.0 af institutionsakkreditering.
Kontakt:
Pressekontakt og interview med Akkrediteringsrådets formand, kontakt:
Øvrige henvendelse om Akkrediteringsrådet og rådets arbejde rettes til:
