Internationalt samarbejde

Akkrediteringsrådet deltager i forskellige former for internationalt samarbejde og indgår i en række internationale fora:

Akkrediteringsrådet er optaget i EQAR som internationalt anerkendt kvalitetssikringsinstitution, der lever op til de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring (ESG’erne).

EQAR er det europæiske register for kvalitetssikringsinstitutioner indenfor videregående uddannelse.

EQAR vurderer og godkender institutioner, der udfører ekstern kvalitetssikring af videregående uddannelse.

Institutioner, der opnår anerkendelse i EQAR, er opført i EQAR’s register.

Læs om EQAR

Læs om europæiske standarder og international anerkendelse af Akkrediteringsrådet her.

Akkrediteringsrådet er medlem af ENQA, der er en sammenslutning af europæiske kvalitetssikringsinstitutioner inden for videregående uddannelser.

ENQA er et forum for udveksling af erfaring og viden om udvikling i kvalitetssikring og policy indenfor videregående uddannelse. ENQA udarbejder analyser og rapporter og bidrager som rådgivende medlem til udvikling af Bolognaprocessen.

Organisationen afholder to ordinære møder om året, som samler repræsentanter for kvalitetssikringsinstitutioner fra mere end 50 lande.

Læs om ENQA

Akkrediteringsrådet er også medlem af det nordiske netværk NOQA, der samler de nationale kvalitetssikringsorganer i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

NOQA er et forum for videndeling og erfaringsudveksling.

Organisationen holder et enkelt møde hvert år. Hvert andet år deltager de tre baltiske lande i mødet. NOQA får på den måde også karakter af et samarbejde mellem landene rundt om Østersøen.

Læs om NOQA

Skip to content