John Finnich Pedersen er udpeget som nyt medlem af Akkrediteringsrådet, hvor han afløser Søren Damgaard.
John Finnich Pedersen er direktør i Siemens og uddannet civilingeniør. Han har særligt ansvar for Siemens’ relationer til uddannelser og forskning og er i den forbindelse medlem af DI’s udvalg for forskning og uddannelse. John er medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber, hvor han er formand for temagruppen ”Science og Engineering i uddannelserne. John Finnich Pedersen er også medlem af et aftagerpanel på Danmarks Tekniske Universitet og formand for uddannelsesudvalget for teknik på Københavns Erhvervsakademi.