Gro Holde afløser Jakob Storch som den ene af rådets to studenterrepræsentanter.
Gro Holde læser historie på Københavns Universitet (KU) og er medlem af forretningsudvalget i Studenterrådet ved KU. Siden 2013 har Gro været studenterpolitisk aktiv i blandt andet akademisk råd ved det humanistiske fakultet, HUM rådet og Studenterrådet. Gro er næstformand for Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske råd og sidder desuden i Danske Studerendes Fællesråds uddannelsespolitiske udvalg.
- Sådan udpeges studenterrepræsentanter til Akkrediteringsrådet
Akkrediteringsloven, §4, stk. 3:
Ministeren udpeger medlemmerne, dog således at 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelser og skoleråd for uddannelsesinstitutioner med videregående uddannelser under ministeren.