Akkrediteringsrådet

Kvalitetsudvikling i 11. time

Akkrediteringsrådet har gennem årene for ofte oplevet, at uddannelsesinstitutioner sender ufuldstændige ansøgninger om nye uddannelser. I den seneste tid har rådet oplevet adskillelige eksempler på uddannelser, hvor det har været nødvendigt for uddannelsesinstitutionerne at udvikle og styrke uddannelsernes kvalitet og relevans undervejs i sagsbehandlingen i Danmarks Akkrediteringsinstitution. Ellers ville ansøgningen få afslag. Ansøgningerne har i udgangspunktet simpelthen ikke været helstøbte eller gode nok til at kunne blive positivt akkrediteret.

Fra Akkrediteringsrådets perspektiv er det selvfølgelig positivt, at akkreditering kan være med til at udvikle kvaliteten og relevansen af de videregående uddannelser. Men det bør ikke først ske på falderebet til et afslag. Det giver en tung og unødigt bureaukratisk sagsbehandling, når Danmarks Akkrediteringsinstitution skal håndtere, at uddannelsesinstitutioner først iværksætter den nødvendige kvalitetsudvikling undervejs i akkrediteringsprocessen. I flere tilfælde har uddannelsesinstitutionen først for alvor taget hånd om alvorlige kvalitets- og relevansproblemer ved udsigten til at få et afslag på akkreditering af en eksisterende uddannelse.

– Det er bemærkelsesværdigt, hvor gode uddannelsesinstitutioner kan være til under pres og på kort tid at gennemføre ganske store forandringer på uddannelser. Men med overgangen til institutionsakkrediteringer bliver det fremover i endnu højere grad institutionernes eget ansvar løbende at sikre og udvikle deres uddannelsers kvalitet og relevans. I det lys er tendensen uheldig, siger Akkrediteringsrådets næstformand Christian Thune.

Nye uddannelser akkrediteret

På rådsmødet d. 15. november afgjorde Akkrediteringsrådet udfaldet af 38 ansøgninger om oprettelse af nye uddannelser og nye udbud af uddannelser på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier, samt en enkelt genakkreditering af en eksisterende uddannelse. Af de 38 ansøgninger fandt rådet, at 30 af de nye uddannelser og udbud har tilstrækkelig kvalitet og relevans til at opnå positiv akkreditering og dermed retten til at blive oprettet.

Næste rådsmøde afholdes 4. december. Også her vil Akkrediteringsrådet overvejende afgøre ansøgninger om oprettelse af nye uddannelser og udbud.

Nye uddannelser Institution Afgørelse
Bachelor i fysisk aktivitet, ernæring og sundhed Københavns Universitet Afslag
Kandidat i global udvikling Københavns Universitet Positiv
Kandidat i sikkerheds- og risikoledelse Københavns Universitet Positiv
Kandidat i sprog, kultur og international forretningsforståelse Københavns Universitet Afslag
Kandidat i asienstudier AarhusUniversitet Positiv
Kandidat i optometri og synsvidenskab AarhusUniversitet Positiv
Kandidat i jordemodervidenskab AarhusUniversitet Afslag
Kandidat i ergoterapi SyddanskUniversitet Positiv
Kandidat i jordemodervidenskab SyddanskUniversitet Positiv
Kandidat i klinisk sygepleje SyddanskUniversitet Positiv
Kandidat i politik og international forvalting RoskildeUniversitet Positiv
Kandidat i bygningers energidesign AalborgUniversitet Positiv
Bachelor i kinesisk virksomhedskommunikation og globalisering AalborgUniversitet Afslag
Kandidat i lyd-og musikteknologi AalborgUniversitet Positiv
Kandidat i lysdesign AalborgUniversitet Positiv
Bachelor- og kandidat i produkt- og designpsykologi AalborgUniversitet Afslag
Bachelor i produktionsudvikling AalborgUniversitet Positiv
Master i sprogundervisning, lingvistik og it AalborgUniversitet Positiv
Master i videnbaseret socialt arbejde AalborgUniversitet Positiv
Bachelor i teknisk videnskab, systemdesign og strategisk analyse Danmarks Tekniske Universitet Positiv
Bachelor i international shipping CopenhagenBusiness School  Positiv
Eksisterende uddannelser Institution Afgørelse
Kandidat i teknologibaseret forretningsuvikling AarhusUniversitet Betinget positiv
Genakkrediteringer Institution Afgørelse
Master i ledelsesudvikling CopenhagenBusiness School Positiv

Læs akkrediteringsrapporterne på Danmarks Akkrediteringsinstitutions hjemmeside

Kilde: Danmarks Akkrediteringsinstitution november 2013. Danmarks Akkrediteringsinstitution foretager de faglige vurderinger af bachelor-, kandidat- og masteruddannelser og udarbejder en indstilling for hver enkelt uddannelse til Akkrediteringsrådet. Rådet træffer herefter den endelige afgørelse.

 

Nye udbud/nye uddannelser Institution Afgørelse
Professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion (ny uddannelse) UC Lillebælt Afslag
Professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion (nyt udbud) UC Lillebælt Afslag
Akademiuddannelse i energiteknologi (nyt uddannelse) ErhvervsakademiMidtVest Positiv
Akademiuddannelse i energiteknologi (nyt udbud) ErhvervsakademiMidtVest Positiv
Akademiuddannelse i energiteknologi (nyt udbud) Københavns Erhvervsakademi Positiv
Akademiuddannelse i energiteknologi (nyt udbud) ErhvervsakademiDania Positiv
Akademiudannelse inden for hygiejne og rengøringsteknik (ny uddannelse) ErhvervsakademiSjælland Positiv
Akademiudannelse inden for hygiejne og rengøringsteknik (nyt udbud) ErhvervsakademiSjælland Positiv
Erhvervsakademiuddannelseinden for logistik og transport (nyt udbud) ErhvervsakademiDania Positiv
Erhvervsakademiuddannelseinden for økonomi, eksternt regnskab, revision og controlling  (nyt udbud) ErhvervsakademiKolding Positiv
Professionsbachelor i Leisure Management (nyt udbud) ErhvervsakademiKolding Afslag
Professionsbachelor i natur- og kulturformidling (nyt udbud) ProfessionshøjskolenMetropol Positiv
Akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration (nyt udbud) UC Lillebælt Positiv
Akademiuddannelse i socialpædagogik (nyt udbud) UC Lillebælt Positiv
Akademiuddannelse i ungdomspædagogik(nyt udbud) UC Nordjylland Positiv
Akademiuddannelse i velfærdsteknologi i praksis(nyt udbud) Erhvervsakademi Lillebælt Positiv
Diplomuddannelse i it (nyt udbud) VIA University College Positiv

Læs akkrediteringsrapporterne på Danmarks Akkrediteringsinstitutions hjemmeside

Kilde: Danmarks Akkrediteringsinstitution november 2013. Danmarks Akkrediteringsinstitution foretager de faglige vurderinger af bachelor-, kandidat- og masteruddannelser og udarbejder en indstilling for hver enkelt uddannelse til Akkrediteringsrådet. Rådet træffer herefter den endelige afgørelse.

Har du spørgsmål til nyhedsbrevet, så kontakt:

Skip to content