Akkrediteringsrådet

Planer for akkreditering af institutioner og uddannelser de kommende år

I 2015 vil fire professionshøjskoler, tre erhvervsakademier, to maritime uddannelsesinstitutioner og et universitet påbegynde processen frem mod en institutionsakkreditering. Det fremgår af planen for de kommende års akkrediteringer, som uddannelsesministeren har godkendt efter indstilling fra Akkrediteringsrådet. Af planen fremgår også, hvornår de respektive institutioner skal indsende deres selvevalueringsrapport.

Se planen for institutionsakkrediteringer i 2015 og den foreløbige plan for 2016 her – (revideret ultimo februar 2015)

Møder med information og vejledning

Institutionsakkrediteringerne vil blive igangsat med to møder, hvor Danmarks Akkrediteringsinstitution vil sørge for uddybende information og vejledning i forhold til at hjælpe institutionerne godt i gang med processen:

Akkrediteringsinstitutionen afholder et møde med institutionens ledelse om den overordnede proces. Akkrediteringsinstitutionen kontakter hver enkelt institution for at aftale et møde.

Akkrediteringsinstitutionen afholder også et administrativt opstartsmøde, hvor de medarbejdere på institutionerne, der skal medvirke til udarbejdelse af selvevaluering og dokumentationsmateriale, får præsenteret og uddybet akkrediteringsprocessen og vejledningen til institutionsakkreditering. Der vil kunne deltage tre personer fra hver institution. Akkrediteringsinstitutionen afholder mødet tirsdag den 11. november 2014. Akkrediteringsinstitutionen udsender en invitation til institutionerne med præcist tidspunkt.

Uddannelsesakkreditering i 2015

Rådet har også udarbejdet en plan for, hvilke eksisterende uddannelser og udbud der skal genakkrediteres og turnusakkrediteres i 2015. Den plan kan ses her – revideret ultimo februar 2015.

Skip to content