Rådet og dets arbejde

Sidst opdateret: 18/10/17

Akkrediteringsrådets opgave er at sikre, at de danske videregående uddannelsesinstitutioner løbende arbejder med at udvikle og udbyde uddannelser med høj faglig kvalitet og relevans.

Rådet varetager denne opgave dels ved at akkreditere de videregående uddannelsesinstitutioner og dels ved at akkreditere eksisterende uddannelser og udbud samt forslag om nye uddannelser og udbud.

Rådets beslutningsgrundlag
Akkrediteringsrådet træffer ud fra en helhedsvurdering afgørelse om akkreditering af uddannelsesinstitutioner, uddannelser og uddannelsesudbud. Afgørelserne træffes på baggrund af faglige helhedsvurderinger i akkrediteringsrapporter, der er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitutions to områder:

  • Området for Professions-, erhvervsrettede og maritime institutioner (PEM)
  • Området for Universiteter og kunstneriske institutioner (UNIK)

Udover selve akkrediteringsrapporten har rådet også adgang til at læse uddannelsesinstitutionens dokumentationsrapport samt øvrige bilag, der er indgået i akkrediteringsprocessen.

Rådet har et løbende fokus på at sikre kvaliteten af de metoder og processer, som Akkrediteringsinstitutionen benytter i både institutions-, uddannelses- og udbudsakkreditering.

Rådets afgørelser
Rådet arbejder i overensstemmelse med de europæisk vedtagne standarder for kvalitetssikring af videregående uddannelser. Det indebærer, at rådets afgørelser er uafhængige af både regeringen og de videregående uddannelsesinstitutioner.

Rådet kan træffe afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering på både institutions-, uddannelses- og udbudsniveau.

Afgørelsestyper for institutioner

  • positiv akkreditering
  • betinget positiv akkreditering
  • afslag på akkreditering

Positiv akkreditering

Når rådet akkrediterer en uddannelsesinstitution positivt, er det rådets helhedsvurdering, at institutionens eget kvalitetssikringssystem, med undtagelse af få afgrænsede problemstillinger, er velbeskrevet, velargumenteret og velfungerende i praksis. En positiv akkreditering har den virkning, at institutionen fremadrettet får mulighed for selv at oprette nye uddannelser og uddannelsesudbud, når disse er prækvalificerede, samt justere på eksisterende uddannelser og udbud. Akkrediteringens varighed er op til seks år. Herefter skal institutionen igennem en fornyet akkreditering.

Betinget positiv akkreditering

Rådet træffer beslutning om betinget positiv institutionsakkreditering, hvis institutionens kvalitetssikringssystem i hovedparten er velbeskrevet, velargumenteret og fungerer rimeligt i praksis. Rådets betinget positive akkreditering medfører, at alle institutionens nye uddannelser og udbud skal uddannelsesakkrediteres, før de kan oprettes. Varigheden for den betinget positive akkreditering er typisk 1-2 år. I afgørelsen fastsætter rådet en plan for institutionens opfølgning på de påpegede mangler, der derefter bliver vurderet ved en genakkreditering. Ved genakkreditering kan rådet enten give en positiv akkreditering eller afslag på akkreditering.

Afslag på akkreditering

Hvis det er rådets helhedsvurdering, at der er flere væsentlige mangler i opbygningen af en institutions kvalitetssikringssystem eller funktion i praksis, giver rådet afslag på institutionsakkreditering. Afslaget medfører, at uddannelsesinstitutionen ikke kan oprette nye uddannelser eller udbud, ligesom eksisterende uddannelser og udbud skal akkrediteres efter en turnusplan.

Afgørelsestyper for uddannelser og udbud

Eksisterende uddannelser og udbud:

  •     positiv akkreditering
  •     betinget positiv akkreditering
  •     afslag på akkreditering

Nye uddannelser og udbud:

  •     positiv akkreditering
  •     afslag på akkreditering

Positiv akkreditering
Når en uddannelse eller et udbud akkrediteres positivt, er det rådets helhedsvurdering, at uddannelsen eller udbuddet fuldt ud lever op til kriterierne for kvalitet og relevans og derfor kan udbydes til studerende. Akkrediteringens varighed er typisk seks år. Herefter skal uddannelsen eller udbuddet akkrediteres igen, med mindre uddannelsesinstitutionen i mellemtiden har opnået en positiv eller betinget positiv institutionsakkreditering.

Betinget positiv akkreditering
En uddannelse eller et udbud akkrediteres betinget positivt, når rådet vurderer, at de mest væsentlige kriterier opfyldes, men at uddannelsen eller udbuddet ikke fuldt lever op til de fastlagte standarder. En betinget positiv akkreditering har typisk en varighed på mellem ½-2 år. Varigheden afhænger af, hvor hurtigt, rådet vurderer, at institutionen vil være i stand til at  rette op på kvalitetsproblemerne. Rådet informerer i afgørelsesbrevet om baggrunden for afgørelsen og tidsplanen for opfølgning.

Hvis uddannelsen/udbuddet ikke får en positiv afgørelse ved genakkrediteringen, lukkes uddannelsen/udbuddet.

Afslag på akkreditering
Uddannelser eller udbud, som rådet giver afslag på akkreditering, opfylder ikke ét eller flere væsentlige kriterier. Afslag har de konsekvenser, at nye uddannelser/udbud ikke kan godkendes af Uddannelses- og Forskningsministeren. For eksisterende uddannelser/udbud betyder det, at der ikke længere kan optages studerende, og at uddannelsen/udbuddet skal lukkes.

Det er rådets hensigt, at akkreditering på institutionsniveau løbende kommer til at erstatte akkreditering på uddannelses- og udbudsniveau.

Rådets afgørelser offentliggøres sammen med akkrediteringsrapporterne under menupunktet Afgørelser. Offentliggørelsen giver uddannelsesinstitutioner, de studerende og andre interesserede mulighed for at få indblik i et fagligt panels vurdering af en uddannelsesinstitutions kvalitetssikringssystem samt uddannelsers og udbuds kvalitet og relevans.

Udover at træffe afgørelse om akkreditering ønsker rådet at bidrage til, at kvaliteten af de danske uddannelsesinstitutioner, uddannelser og udbud bliver synlig. Rådet inviterer derfor løbende dets interessenter til seminarer og konferencer samt deltager i drøftelser om uddannelseskvalitet. Herudover er det vigtigt for rådet aktivt at inddrage international erfaring og viden om akkreditering for at bidrage til, at kvalitetssikringen på det danske videregående uddannelsesområde lever op til de højeste internationale standarder.

Rådets sammensætning
Akkrediteringsrådet består af en formand og otte medlemmer:

  • Uddannelses- og forskningsministeren udpeger formanden
  • Uddannelses- og forskningsministeren udpeger de resterende medlemmer, dog udpeges to medlemmer efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelserne og skoleråd for uddannelsesinstitutioner med videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Formanden og medlemmerne kan højst sidde i rådet i otte år fordelt på mindst to udpegningsperioder (med undtagelse af de studerendes repræsentant, som højst kan sidde i rådet i to år fordelt på mindst to udpegningsperioder).

Medlemmerne er udvalgt, så det samlede råd har erfaring og viden inden for:

  • kvalitetssikring
  • videregående uddannelse
  • forskning
  • udviklingsbasering
  • arbejdsmarkedsforhold for dimittender

Mindst ét medlem skal have international erfaring med akkreditering.

Rådets forretningsorden
Rådet har fastsat en forretningsorden, som regulerer rådets arbejde, herunder rådets beslutningsdygtighed, afstemningsregler og mødefrekvens.

Rådsmøder
Rådet holder ifølge sin forretningsorden minimum fire rådsmøder om året, hvor rådet træffer akkrediteringsafgørelser.

line

Kontakt

  • Line Sterregaard
  • Tlf:       7231 8811
  • Mobil:  
  • list@akkr.dk